(4 personer)

Ca. 25 g. tørrede morkler (kantareller kan anvendes i stedet)
2 dl piskefløde
1 dl hvedemel
4 kyllingebryster uden skind og ben
smør og olie til stegning
1 dl kødbouillon
½ tsk. knuste grønne peberkorn
2 spsk. friskpresset citronsaft
Cognac

Lad morklerne simre i fløden i ca. 15 min., til de er bløde. Det må ikke koge. Si morklerne fra, og gem fløden.

Kyllingebrysterne vendes i mel og steges på en pande, ca. 3 min. på hver side alt efter størrelse. Tag dem over i et ovnfast fad, og kog panden af med en sjat Cognac, som hældes over kyllingebrysterne.

Sæt fadet i en 250 grader  varm ovn, mens saucen tilberedes.

Smelt 3 klatter smør i panden, og rist morklerne, indtil de er halvtørre. Kom bouillon og fløde i, og lad saucen koge ind. Tilsæt peberkorn, citronsaft, og smag til med salt og peber.

Anret kyllingebrystet på en varm tallerken og hæld saucen hen over. Serveres med kogt pasta, polenta, eller brød og en grøn salat.

 

KaremaFoods
Produkter Lande Leverandører Opskrifter Nyt Om os Kontakt Sitemap Søg
Søg
 
 
Kyllingebryst med morkler
 
 

Kyllingebryst med morkler 

Læs mere

Tørrede svampe >
Svampe & trøfler >
Udskriv Udskriv Til top Til top